Skab Tvær-Kunst

Mærk skaberkraft når vi arbejder tvær-kunstnerisk frem mod premiere på Det Kongelige Teater.

De gennemgående hovedlinjer vil blive afbrudt i forløbet af fælles arbejde med "Skab Tvær-Kunst". 

Her skal hele højskolen samskabe scenekunst med vores mange skønne forskellige udtryk og erfaringer. 

Det hele sker med lærerne som vejledere og undervisere i et eksperimenterende, legende og kreativt miljø.   

Tvær-Kunst

Både fælles og i mindre grupper arbejder vi tvær-kunstnerisk i intensive forløb løbende gennem højskoleopholdet. Her iværksætter vi vores læring fra hovedlinjerne ind i et fælles projekt. Vi arbejder med hybrider indenfor kunstneriske processer, hvor nøgleordene er æstetik, indlevelse, eksperimenter, dramatik, samarbejde, iscenesættelse og realisering.

I tvær-kunstneriske projekter er det ikke et krav, at alle skal være på scenen - Nogle vil være bag værket med fokus på skrivekunsten, æstetikken og produktionen. Det handler om at bruge sin kreativitet og kunstneriske evner ind i et fælles projekt. 

Vi skal nytænke og samskabe vores kunstværk ud til den virkelige verden - Det skal rykke noget i verden. 

Vi skal lærer mens vi skaber. Vi skal styrke den stærke forbindelse mellem jeres hjerte og skabelsen, så kunstværket har noget på hjerte. Hvad har vi på hjerte og hvordan udtrykker vi det?     

Kunstnerisk Projektledelse

Samtidig i dette forløb vil vi uddanne os til "kunstneriske projektledere" - Her vil være kurser i evnen til at få idéer og kunne omsætte dem til virkelige projekter. 

Der vil være kurser i bl.a.: Budget, ledelse, fundraising, samskabelse, projektbeskrivelser, partnerskaber og kunstneriske processer. Læring fra disse kurser vil kunne afprøves direkte i de virkelige projekter vi arbejder med.

Det er vores ambition, at alle elever efter et forår på Ryslinge Højskole, kan iværksætte deres egne kunst-projekter. 

    

Det Kongelige Teater

Alle elever på Ryslinge Højskole vil opleve den vilde kulmination - teaterets svar på en jægerpilot-eksamen. Det bliver råt, vildt og sammenkogt scenekunst på landets fine og gamle teater. Højskoleholdet vil samskabe forestillingen udfra fl.g. dogmer:

    - Årets valgte tema - Overgivet af skolens tidligere elever. 

    - 100 timers tidspres.

    - Bestemte rekvisitter.

    - En sang fra højskolesangbogen.  

Tidligere elever beskriver det med ord som "fuldstændigt vildt" - "berusende" - "døgn uden søvn" – "helt tæt sammen" – "med alt sat til" og "med et adrenalin kick, der svarer til at rapelle ned fra et 10 etagers højt hus". Den stemning, der er hos vores elever, når vi efter forestillingen står med et glas champagne i hånden, helt lykkelige, lettede, stolte og trætte, kan ikke sammenlignes med noget andet! 

Kom og besøg Ryslinge Højskole

Du er altid velkommen til at besøge os - book en rundvisning når det passer dig!