Art The World

Er du klar til at tage din indre kunstner op på et højere niveau og udforske alle dine kreative evner? Og har du lyst til at arbejde på tværs af nationaliteter og kunstarter og rejse ud i verden for at lade dig inspirere af international kunst og kultur?

Vil du opleve Belgien, Marokko og Uganda? 

Linjen ”Art The World”, er for dig der ønsker at styrke og opbygge dit kreative fagområde og styrke dig som nysgerrig, fordybende og skabende verdensborgere.  Her vil du drage ud på en opdagelsesrejse i både verden og din egen kreativitet. Du vil afsøge både nye og velkendte steder i din skaberkraft samt blive bevidst om hvad det er, der kan skabe et frit kreativt flow. 

Vi skal skabe et fælles kunstnerisk samarbejde, på tværs af vores forskellige kunstarter: performance, musik, skuespil, scenografi, skrivekunst, graffiti og måske noget helt andet. Vi skal lade os inspirere af hinandens kunst og gå på opdagelse i nye kulturelle arbejdsformer, så vi kan danne et ”fællessprog”, som performativ gruppe. Det vil sige, at du er med til at forstærke fælleskabet med din personlighed og egenskaber. 

Vores gruppe vil rejse ud til 3 forskellige destinationer i verden. Vores første tur går til Belgien, som vil være en storbysrejse med puls, skaberkraft, unge kunstnere og inspiration i mødet med andre performative grupper og kreative skoler. Derefter går turen til Marokko, hvor vi fordyber os i den lokale kultur og de personlige fortællinger. Til sidst rejser vi til Uganda, hvor vi arbejder tæt sammen med deres Nationalscene om kunst og samskabelse. Vores mange oplevelser på rejserne skal i forløbet undersøges og omsættes kunstnerisk, så vi kan skabe egne performance, både på rejserne og til det afsluttende projekt på Højskolen. 

 

Underviseren er skuespiller Sofie Walbom som er uddannet på Den Danske Scenekunstskole i Odense. Sofie har ud over sin uddannelse, en fysisk baggrund indenfor dans og performance, som er inspireret af fysiske udtryksformer fra Japan og Brasilien. 

 

Denne linje er åben for allenationaliteter og kunstneriske input. I den forbindelse har vi brug for dig og lige nøjagtig dit kreative talent og som har lyst til at sætte det i spil i en performativ ramme.

Praktik & Tilmelding

Højskoleforløbet er fra d. 21.02.2019 - 19.06.2019 på Forårsholdet 2019.

Forløbet vil være krydret og afbrudt med tværkunstneriske projekter samt højskoleliv i weekender og aftener. 

Tænk over en linje, som er din 2. prioritet: Vi arbejder målrettede på at opfylde din 1. prioritet, men vi kan desværre ikke love noget pga. begrænset pladser. Derfor opfordre vi dig at gennemtænke dit valg af 2. prioriteten inden du tilmelder dig. Du vil modtage løbende information om dette. Læs mere om de andre linjer her.

Spørgsmål kan altid sendes til mail: jeppe@ryslinge-hojskole.dk 

 

Læs om prisen her.

Tilmeld dig forløbet her. 

Kom og besøg Ryslinge Højskole

Du er altid velkommen til at besøge os - book en rundvisning når det passer dig!