Sisters Academy overtager Ryslinge Højskole i en uge

16.11.2017
I foråret 2018 vil alle elever kunne opleve en intens uge med den anerkendte performancekunstner-gruppe, "Sisters Academy", som har haft stor succes med bl.a. udstillingen på Den Frie Udstillingsbygning. Gruppen vil undervise eleverne i deres unikke performance-metoder.

"Vi vil introducerer vores unikke performance-metoder i krydsfeltet mellem performancekunst, aktivisme, forskning og uddannelse. Herunder en introduktion til vores særlige performance-metode- Det poetiske selv."  fortæller Gry Worre Hallberg, leder af gruppen. 

Ryslinge Højskole ønsker at være et ægte kraftcenter indenfor scenekunst og derfor inviterer skolen hvert år en række af skabende og aktive kunstnere ind til at overtage skolen. Det bliver både med fingeren på pulsen og direkte i jorden, når eleverne på Ryslinge Højskole kan opleve brandvarm undervisning af Sisters Academy.  

Læs mere om Sisters Academy her. 

Læs mere om foråret her.  

Kom og besøg Ryslinge Højskole

Du er altid velkommen til at besøge os - book en rundvisning når det passer dig!