Klovneforestilling i fængslet

22.05.2017
Højskoleelev, Cecilie Bjørn Andersen, fortæller om sin oplevelse med "Teater I virkeligheden"
Klovneforestilling i fængslet

Det hele startede med.. ja, hvad startede det hele egentlig med? Vi har haft et forløb, der har strukket sig over en lang periode, da vi har skulle passe vores teater med ‘virkeligheden’, som ikke altid arbejder ligeså effektivt, som vi gør på Ryslinge Højskole ;-)

Det hele startede vidst nok med, at vores altid dejlige undervisere præsenterede et oplæg om mordere, på den lukkede afdelings kvinde afsnit, i Ringe Statsfængsel; altså de mest hårdnakkede danske kriminelle kvinder… Vi skulle de kommede uger sammensætte en forestilling udfra emperi samlet gennem interviews af de indsatte i Ringe Statsfængsel, og! de indsatte skulle iøvrigt også være vores publikum! Personligt var jeg skeptisk - hvorfor skulle vi unge, friske, højskoleelever, med mod på livet, give de indsatte (dem som har brudt med samfundets regler) den fornøjelse, det ville blive at se en forestilling? Jeg talte med en god veninde fra holdet, som gav mig et nyt perspektiv at se situationen ud fra: Vi havde muligheden for at vise dem ‘det gode’ fra det danske samfund. Vi havde muligheden for at vise dem ‘dannelse’ og vise dem det, de måske kunne sigte efter. 

Det var en kæmpe øjenåbner at besøge fængslet - vi besøgte Søbysøgårds åbne uddannelsesafsnit. Der var kun mænd. Alle var meget forskellige. Nogle mere ‘hårde’ end andre som så meget normale (?!?) ud. En ung rødhåret mand med fuldskæg og en New York Yankees cap smilede til os, gennem den hvide glasdør, da vi ankom. En anden mand i midten af 30’erne tog i mod os i receptionen/ fængselskontoret. Han var glad, imødekommende, smilende, havde briller og en lidt for stram t-shirt på til sin veltrænede overkrop. Hans arme, skinneben og hals var smurt ind i tatoveringer. Han præsenterede sig. Vores lærere formodede, at han måtte være en af fængselsbetjentene, men nej - på trods af hans åbenhed, venlighed og imødekommende gæstfrihed, var han faktisk en af dem, de indsatte, der hver morgen klokken syv, fik låst cellen op og hver aften klokken enogtyve blev låst inde igen; han var straffet og indsat for medvirken i narkohandel. 

Den eftermiddag indsamlede vi meget værdifulde historier: betydningsfulde livshistorier.

I dagene efter besøget reflekterede vi over de indtryk vi havde fået fra besøget på Søbysøgård. Det var meget tydeligt, at det som de fleste af os havde bidt mærke i fra interviewene, var omtalen af ‘virkeligheden’ (på den anden side af fængselsmurerne) og deres virkelighed. Specielt hvordan de indsatte satte stor pris på begivenheder, vi, højskoleelever, måske tager for givet: en gåtur i friheden, en fodboldkamp på græsplænen eller det, at have en telefon, så man kan ringe til sine kære, når man savner dem… 

Et par uger efter, nåede vi endelig til dagene, hvor vi skulle sammensætte selve forestillingen. Alt forberedelsen op til produktionsdagene, havde fyldt vores personlige rygsække med følelser, idéer og inspiration til hvordan det er/ kan være, at være indsat på uddannelsesafsnittet på Søbysøgård Fængsel. Vores undervisere, og instruktører, Hanne, Henrik og Eva præsenterede den første dag omdrejningspunktet for hele forestillingen -  et døgn i fængsel set fra klovneperspektiv! Vi brugte første dag på at finde vores personlige klovn frem ved hjælp af klovnens vigtigste påklædning - den røde næse :0) I mindre hold lavede vi improvisationer, scene entreer og exits. 

Det var vildt sjovt og det var en skøn befriende maske, at have klovnenæsen på. Alle handlinger og lyde blev hurtigt impulsive, rene og umiddelbare. Man kan, som klovn, tillade sig meget mere end man lige forestiller sig og det blev udnyttet til fulde! Hvor vi til dagligt hovedsageligt arbejder med at skuespilleren spiller en rolle/ en karakter, som skal opleve alt ‘for første gang’ og ikke er klar over, at det hele, så at sige, er teater, der udspiller sig, så er klovnen udemærket godt klar over, at den spiller teater: der bliver lagt et lag mere på: skuespilleren, spiller klovnen og klovnen spiller en rolle. 

Efter to intense og travle dage, var vi klar med en klovneforestilling til de indsatte på Søbysøgård. Vi ankom til fængslet midt på eftermiddagen. Vi klargjorde scenen og lavede herefter en gennemspilning af forestillingen - vi fik små noter med rettelser til forbedring fra instruktørerne og så var vi klar! Det hele smagte lidt at turné (tror jeg?) - et fremmed sted og et fremmed publikum - det var første gang, vi skulle spille for et ukendt publikum, hvor vi før primært har spillet for familie og venner. 

Jeg havde fået rollen som ‘værtinde klovnen’: den klovn, som skulle åbne døren for vores publikum og byde dem velkommen. Det gav et kæmpe sug i maven, da jeg åbnede døren til de meget høje, ‘hardcore’, forventningsfulde indsatte. De indsatte kom på plads i salen, som normalt bliver brugt som deres kirkerum, og vi begyndte forestillingen. Det tog lige 10 minutters tid, før de indsattes lidt stramme facade måtte overgive sig. Der blev grint og genkendt situationer fra deres dagligdag. Kommentarer som: “Kenneth, det er dig der laver mad!” eller “Frank, det er dig der filmer på fodboldbanen!”  var som skuespiller bag klovnen, utrolig befriende at høre, da det gav os anerkendelsen af, at vores forestilling blev modtaget positivt. Vi havde en scene, hvor to klovne kiggede på stjerner i ‘friheden’ og her var det tydeligt, at flere af de indsatte blev rørt. Vores forestilling sluttede med at klovnemusikkerne spillede Kim Larsens ‘Joanna’ og vi andre klovne fyldte rummet med håb, mens vi sang ’Tag mig med til…’ af vores lungers fulde kraft.

Det hele gik op i en højere, magisk enhed. Vi var lettede, stolte og så glade for resultatet. 

Min skeptiske indgangsvinkel til projektet var fejet fuldstændigt af vejen. Det hele gav så meget mening. Jeg følte vi havde givet dem en helt speciel oplevelse og ligeledes havde det været en stor oplevelse for os, at spille for dem. 

Hvis vi bare har vist dem en lille del af ‘det gode’ fra det danske samfund. Vist dem en lille smule ungdom i dannelsesproces. Og vigtigst af alt, givet dem noget at sigte efter, når de kommer tilbage til friheden, så er der ikke ret meget andet at ønske sig. 

Undervisningsforløbet “Teater i Virkeligheden” har været et utrolig lærerigt projekt, som har indviet mig i et skønt klovneunivers, og som blandt andet også har flyttet mit syn på formålet med fængselsstraffe. 

Tak for denne uforglemmelige dannelsesrejse og fantastiske sceneoplevelse, Ryslinge Højskole! 

 

Af Cecilie Bjørn Andersen.

Kom og besøg Ryslinge Højskole

Du er altid velkommen til at besøge os - book en rundvisning når det passer dig!