Livet på Ryslinge Højskole

Ryslinge Højskole er fra 1866 og er en af Danmarks ældste højskoler.

Lige fra den spæde start har “fordybelse” været den grundlæggende energi her i huset. Og det er den stadig - det kan ikke undgås...

Vi oplever “fordybelsen” hver eneste dag:
I vores mange teaterrum med puls, samspil og udvikling.  
På værelserne med snakken, hyggen, netflix og beskederne i de gamle skabe fra tidligere elever.
På gåtur i vores baghave med park, skov, livstræet, kolde øl, sheltere og sø-scenen.    
Til festerne med udklædning, dans og måske natmad til morgensol.
I foredragssalen med fortællinger, sang og nyheder.
I kroppen når man træner i fitness eller sammen i sportshallen.
Til kaffe-snakken med de andre, både lærere og elever, om stort og småt.   
Når du første gang smækker hårdt med én af dørene i vrede over nogen eller noget.
Når man tager én for holdet med køkkentjanser og rengøring.

Og man kunne blive ved … Det sidder ligesom bare i murene...

På Ryslinge Højskole er teatertræning og højskoleliv to lige vigtige ingredienser i vores indhold og dagligdag. Tilsammen er de fundament for den fordybelse, som skaber den vilde udvikling og oplevelserne - både på scenen, i forløbet, i hverdagen, i weekenden og i fremtiden.

Når du flytter ind og har dit hjem på Ryslinge Højskole, så bor du midt i traditioner og fortællinger fra 1866 og til nu.

“Fordybelsen” har været der hele tiden. Måske gør den dig fokuseret, fjollet, provokeret, nysgerrig, vild eller lidt af det hele.

Det kan mærkes, skal opleves og sætter spor, når “fordybelsen” sætter ind.

Kom og besøg Ryslinge Højskole

Du er altid velkommen til at besøge os - book en rundvisning når det passer dig!