Din unikke udvikling

Fuld fordybelse i at rykke dig fremad

Et af efterårets andre fokusområder handler om din unikke udvikling.  

Gennem udviklingssamtaler, sparring og forskellige værktøjer får du mulighed for at reflektere over din egen udvikling, og sammen finder vi den bedste vej for dig.

Daglig sparring

Du vil opleve et miljø på skolen, hvor "sparring" står rigtig højt. Alle undervisere brænder for at give feedback og idéer for at fremme udviklingen.

Derudover arbejder vi også med sparring og refleksion blandt eleverne, så vi hele tiden i et trygt samarbejde rykker os fremad. 

 

Hvis du har lyst, så kan du altid mødes med en undervisere og få en snak om din udvikling.  Ligesom der i undervisningen vil være refleksions tid, da vi tror på at det er en vekslen mellem træning og refleksion, der skaber den store og dybde udvikling.  

 

 

Det Dramatiske Menneske

Vores læringsfilosofi er at skabe mest mulig udvikling for den enkelte. Undervisningen på Ryslinge Højskole opererer på flere niveauer samtidig. 

Undervisningen bevæger sig gennem fire centrale udviklingszoner, hvor "Det Dramatiske Menneske" formes: 

1. Vi udfordrer din hjerne – med viden og refleksioner om historien (også din egen personlige historie), samfundet, eksistensen osv.

2. Vi udfordrer dit hjerte – gennem eksperimenter med improvisation, vildskab, skaberkraft og meget andet

3. Vi udfordrer din dramatiske værktøjskasse – på scenen, gennem karakterarbejde, fysiodrama, komposition, devising med mere.

4. Vi udfordrer hele kroppen – med fokus på åndedræt, repetition, fysisk beherskelse, disciplin og alt det andet, der til sammen former ”Det Dramatiske Menneske”.

Hold inddelt efter erfaring​

Vælg det grundhold der passer bedst til dig.

Når vi er kommet godt og fælles fra start, vil du skulle vælge dit grundhold inddelt efter teatererfaring.

Det er vigtigt for holdets fordybelse og energi, at man arbejder overfor holdkammerater med nogenlunde samme erfaring. Alle kommer til at arbejde med fuldstændig det samme program, men ved erfarings-inddelingen styrker vi undervisningens mulighed for at skabe mest udvikling og læring for alle.

Udviklings-vævet

Vi har designet et fagligt værktøj, hvor du kan indtegne dine nuværende og næste udviklingszoner.

Det er vigtigt, at du får indsigt i din egen læring og “fødder” til at gå vejene derhen.

Vi arbejder flere gange i forløbet med vævet, fordi det skaber både en visuel og faglig refleksion af din egen udvikling.

Lad dig ikke skræmme - der er mange veje til Rom og til udvikling - men vi går vejen sammen.

Udviklingssamtaler

Under forløbet vil du opleve tre snakke om og med dig.

Over en kop kaffe stopper vi op og får en dybere snak om, dels hvordan du har det, og dels hvordan din udvikling tager form.

Samtalerne er en skøn mulighed for refleksion og dialog om dit forløb på Ryslinge Højskole. Her vil være plads til store og små ord samt et kram i døren.

Hvis du på andre tidspunkter under dit forløb får brug for snak eller sparring, så du kommer bare - vi nærmest bor på skolen…

Kom og besøg Ryslinge Højskole

Du er altid velkommen til at besøge os - book en rundvisning når det passer dig!