Ryslinge Højskole - Har du læst..? Krimikursus -

maincol-top.png

Uge 28
Har du læst..? Krimikursus

krimi.jpg

Til dig der bare må læse lige ét kapitel mere inden du lægger dig til at sove.

Vi guider dig igennem det store og spændende udbud af danske og internationale krimier, og du kan møde aktuelle krimiforfattere, som fortæller om deres bøger og hovedpersoner. Og bliv opdateret på "skurkologi."

Interessen for krimien har aldrig været større, og forfattere og forlag sender nye underholdende, tænderskærende og hårrejsende bud på markedet i en lind strøm. Mød bl.a. Anders Olesen, som er aktuel med krimien Placebo, hvori han trækker på sin store viden om og personlige erfaringer fra sundhedssektoren.

Ugen byder også på Henrik Palle og Bo Tao Michaëlis, som på underholdende vis giver os en grundig indføring i den noget oversete videnskab "skurkologi". Vi får også besøg af en af Danmarks største krimi-kendere, Anton Koch-Nielsen, som vil causere over en række gode bud på genren. Endelig gæster Nanna Rørdam Knudsen højskolen og gør os klogere (og mere nysgerrige) på "den nordiske politiroman".

UGEPROGRAM

Lørdag den 10. juli
14.30-16 Ankomst og indkvartering
16.00      Kaffe, velkomst og derefter rundvisning
18.00      Middag
19.30      Velkommen til Ryslinge Højskole
21.00      Aftenkaffe

Søndag den 11. juli
08.00      Morgenmad
09.00      Morgensamling
10.00      Foredrag: Nanna Rørdam Knudsen
12.00      Frokost og siesta
14.00      Gåtur i Ryslinge
18.00      Middag
20.00      VM-fodbold finalekamp på storskærm

Mandag den 12. juli
08.00      Morgenmad
09.00      Morgensamling
10.00      Foredrag: Anders Olesen
12.00      Frokost og siesta
14.00      Workshop
18.00      Middag
19.30      Sangaften

Tirsdag den 13. juli
08.00      Morgenmad
09.00      Morgensamling
10.00      Foredrag: Mød den hemmelige forfatter Henrik Desmond
12.00      Frokost og siesta
14.00      Frieftermiddag
18.00      Middag
19.30      Whiskysmagning (ekstra betaling) og sækkepibekoncert

Onsdag den 14. juli
08.00      Morgenmad
09.00      Morgensamling
10-16      Ekskursion til bl.a. Odense Politigård
18.00      Middag
19.30      Causeri: Anton Koch-Nielsen

Torsdag den 15. juli
08.00      Morgenmad
09.00      Morgensamling
10.00      Foredrag: Margit Hedelund
12.00      Frokost og siesta
14.00      Lektion i skurkologi v. Henrik Palle og Bo Tao Michäelis
18.00      Festmiddag

Fredag den 16. juli
8.00        Morgenmad
9.00        Morgensamling
10.00      Afrejse

(Ret til ændringer forbeholdes)


 

Ryslinge Højskole

Ryslinge Højskole er oprettet i 1866 og dermed Danmarks næstældste højskole. Vi bor midt i Danmark i et af landets smukkeste områder. Højskolen har plads til 160 overnattende gæster og er udstyret med alskens moderne bekvemmeligheder. Vores værelser er med bad og toilet. Skolens idrætshal, trådløse internet og den formidable park står naturligvis til rådighed.

Ryslinge ligger midt mellem Odense, Svendborg og Nyborg. Der er fire kilometer til nærmeste motorvejsafkørsel, 200 meter til stoppestedet på Fynbus rute 121 og i forbindelse med sommerkurserne arrangerer vi bustransport fra Nyborg Station, så du bliver kørt gratis lige til døren.

Når først opholdet er betalt, kommer der ikke yderligere udgifter til. Prisen er inklusive mad, overnatning, udflugter, underholdning, undervisning, sengetøj med linned samt håndklæder. Dog skal man betale for øl, sodavand og vin i forbindelse med måltider og hyggeaftener.

Ryslinge Højskole er en røgfri skole, men der er overdækkede rygeområder udendørs.

Kursernes dagsrytmer er meget forskellige og byder på foredrag, ekskursioner, friluftsliv mv. Fælles for alle er dog morgenmaden og morgensamlingen. Der vil altid være rigeligt med pauser samt kaffe og the.

maincol-bot.png

Værd at vide:

Mød bl.a.:

  • Bo Tao Michaëlis og Henrik Palle
  • Anders Olesen
  • Henrik Desmond
  • Nanna Rørdam Knudsen
  • Anton Koch-Nielsen

På programmet:

  • Spændende forfatterforedrag!
  • En tur bag tremmerne i Faaborg Arrest
  • Stemningsfuld sangaften
  • Whiskysmagning og sækkepibekoncert

Samarbejdspartnere:

Logo_besk.jpg

  • Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Krimimessen i Horsens. Få 10 pct i rabat ved bestilling på messen!
  • Alle deltagere modtager et gratis eksemplar af Henrik Desmonds Den udvalgte, første bind i spændingsserien PLAN B.

Yderligere informationer:

 
boks-bund.png

Praktisk:

  • Ankomst: Lørdag den 10. juli kl. 14.30-16.00
  • Afrejse: Fredag den 16. juli kl. 10.00

Priser:

  • Voksen (enkeltværelse): 4.250 kr.
  • Voksen (dobbeltværelse): 4.000 kr.
  • Barn (under 18 år): 2.450 kr.
  • Dagskursist/teltligger: 3.250 kr.
  • Dagskursist/teltligger (barn under 18): 1.450 kr.

Rabatter:

  • Lærernes Indkøbscentral: 10 pct.
  • Forbrugerliv.dk: 10 pct.
  • Forbrugsforeningen af 1886: 10 pct.

Bemærk: Disse rabatter kan ikke kombineres med hinanden eller andre rabatter. Angiv medlemsnummer i feltet Bemærkninger ved tilmelding.

Vilkår:

  • Der indbetales 1.000 kr. i depositum ved tilmeldelse
  • Resten indbetales senest 1 måned før kursusstart
  • Indbetaling inden 1. februar 2010: Rabat 10 pct.
  • Indbetaling inden 1. marts 2010: Rabat 7,5 pct.
  • Indbetaling inden 1. maj 2010: 5 pct.
  • Forlængelse af kursus med 1 uge: 2.000 kr.
  • Forlængelse med yderligere 1 uge: 1.500 kr.
  • Vi anbefaler afbestillingsforsikring. Kontakt
    Europæiske Rejseforsikring på tlf. 7010-6030
 
boks-bund.png

tilmeld-kursus-her.png