Uge 29
Friluftsliv for hele familien
Til dig der kravler op i hvert eneste træ du ser og bagefter kravler ned igen.
Der vil i løbet af ugen blive sørget for mange gode oplevelser, hvor du bl.a. får brug for at arbejde sammen med andre, vise at du tror på dig selv og måske vil du også opleve, at du bryder nogle grænser.
Er du frisk? Okay! Så byder vi på en uge med træklatring, orienteringsløb, bueskydning, vandreture, bålmad og grøn sløjd. Du kan også bygge og sove i bivuak, så pak sovepose, lommelygte, praktisk tøj og og kom og vær med til en uge med god motion og frisk luft.
Ryslinge Højskole

Ryslinge Højskole er oprettet i 1866 og dermed Danmarks næstældste højskole. Vi bor midt i Danmark i et af landets smukkeste områder. Højskolen har plads til 160 overnattende gæster og er udstyret med alskens moderne bekvemmeligheder. Vores værelser er med bad og toilet. Skolens idrætshal, trådløse internet og den formidable park står naturligvis til rådighed.
Ryslinge ligger midt mellem Odense, Svendborg og Nyborg. Der er fire kilometer til nærmeste motorvejsafkørsel, 200 meter til stoppestedet på Fynbus rute 121 og i forbindelse med sommerkurserne arrangerer vi bustransport fra Nyborg Station, så du bliver kørt gratis lige til døren.
Når først opholdet er betalt, kommer der ikke yderligere udgifter til. Prisen er inklusive mad, overnatning, udflugter, underholdning, undervisning, sengetøj med linned samt håndklæder. Dog skal man betale for øl, sodavand og vin i forbindelse med måltider og hyggeaftener.
Ryslinge Højskole er en røgfri skole, men der er overdækkede rygeområder udendørs.
Kursernes dagsrytmer er meget forskellige og byder på foredrag, ekskursioner, friluftsliv mv. Fælles for alle er dog morgenmaden og morgensamlingen. Der vil altid være rigeligt med pauser samt kaffe og the.