Ryslinge Højskole - Øhop i det sydfynske øhav -

maincol-top.png

Uge 28
Øhop i det sydfynske øhav

Oehop.jpg

Til dig der har saltvand i årerne, bølger i håret, ål i strømpen og vand i knæet

Det sydfynske øhav er et af de smukkeste steder i Danmark, og dette kursus er koncentreret om oplevelser til vands og på de små øer. I løbet af uge oplever du det meste af øhavet.

Ship ohøj - velkommen til en uge til lands og til vands, med bus, for sejl og for motor. Vi begynder med overnatning på Ærø -  og ser Marstal kendt fra Carsten Jensens roman Vi, de druknede.

Med på alle ture er lokalkendte guider: Mai-Britt Schultz bor på Tåsinge, og Bjarne Bekker har lavet bøger og film om øhavet.

Foreløbigt program:

LØRDAG 10.juli
Ankomst 14 - 15
15.00 Kaffe, velkomst og derefter afgang i bus til Rudkøbing, hvor vi sejler over til Ærø. Der bliver vi indkvarteret på øen, hvor vi også spiser til aften.
I løbet af aftenen får vi kaffe og gennemgår programmet i detaljer

SØNDAG 11.juli
08.00 Morgenmad
09.00 Afgang på gåtur rundt i Marstal med lokal guide  derefter med bus til en dag rundt på Ærø.
Vi skal rundt på det meste af øen, og der bliver tid til en god selvstændig tur rundt i Ærøskøbing. Vi får frokosten undervejs.
16.30  Tager vi færgen fra Søby til Fåborg, og derfra til Ryslinge højskole hvor et dejligt aftensmåltid venter os.   Derefter bliver vi indkvarteret på Højskolen.
ca. 21 Aftenkaffe

MANDAG 12.juli
08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Afgang med bus - Rundt på Langeland og Tåsinge med besøg på Valdemars Slot - en enestående sydfynsk perle. Vi har frokosten med -
18.00 Middag
19.30 Højskolesangene -
koncert med musikalske oplevelser
ca. 21 Aftenkaffe

TIRSDAG 13.juli
08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Går bussen til Svendborg, hvor vi alle skal ombord på sejlskibe, der vil sejle os til Drejø, hvor vi bliver kørt rundt på øen og får frokosten i en idyllisk have til en firelænget bondegård. Efter frokosten skal vi tilbage til skibene, som sejler tilbage til Svendborg.
18.00 Middag
19.30 Foredrag med kriminal forfatter
ca. 21 Aftenkaffe

ONSDAG 14.juli
08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Afgang med bus til Rudkøbing, hvor vi skal med færgen til Strynø, hvor vi bliver modtaget af Poul Henrik Harritz, der vil vise rundt. Så vil der være frokost og derefter skal vi besøge smakkecentret.  

18.00 Middag
19.30 Foredrag med forstander Asser Amdissen
”En Sørøver skrøne - da vi regerede over vandene”
ca. 21 Aftenkaffe

TORSDAG 15.juli

08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Afgang med bus til Fåborg hvorfra vi med den gamle færge Cathrine K sejler rundt i øhavet, med besøg på Lyø og Korshavn og Skarø
18.00 Afskeds middag med levende musik.

 

FREDAG 16.juli

08.00 Morgenmad

 

 

09.00 Morgensamling og afrunding

10.00 Afrejse

 


 

Ryslinge Højskole

Ryslinge Højskole er oprettet i 1866 og dermed Danmarks næstældste højskole. Vi bor midt i Danmark i et af landets smukkeste områder. Højskolen har plads til 160 overnattende gæster og er udstyret med alskens moderne bekvemmeligheder. Vores værelser er med bad og toilet. Skolens idrætshal, trådløse internet og den formidable park står naturligvis til rådighed.

Ryslinge ligger midt mellem Odense, Svendborg og Nyborg. Der er fire kilometer til nærmeste motorvejsafkørsel, 200 meter til stoppestedet på Fynbus rute 121 og i forbindelse med sommerkurserne arrangerer vi bustransport fra Nyborg Station, så du bliver kørt gratis lige til døren.

Når først opholdet er betalt, kommer der ikke yderligere udgifter til. Prisen er inklusive mad, overnatning, udflugter, underholdning, undervisning, sengetøj med linned samt håndklæder. Dog skal man betale for øl, sodavand og vin i forbindelse med måltider og hyggeaftener.

Ryslinge Højskole er en røgfri skole, men der er overdækkede rygeområder udendørs.

Kursernes dagsrytmer er meget forskellige og byder på foredrag, ekskursioner, friluftsliv mv. Fælles for alle er dog morgenmaden og morgensamlingen. Der vil altid være rigeligt med pauser samt kaffe og the.

maincol-bot.png

Værd at vide:

Mød bl.a.:

  • Poul Henrik Harritz
  • Journalist og forfatter Bjarne Bekker
  • Højskoleforstander Asser Amdisen

På programmet:

  • Masser af sejlads i det sydfynske øhav!
  • Besøg på Valdemars Slot på Tåsinge
  • Rundtur på det idylliske Drejø

Yderligere informationer:

 
boks-bund.png

Praktisk:

  • Ankomst: Lørdag den. 10. juli 2010 14.00-15.00
  • Afrejse: Fredag den 16. juli 2010 kl. 10.00

Priser:

  • Voksen (enkeltværelse): 4.950 kr.
  • Voksen (dobbeltværelse): 4.500 kr.
  • Barn (under 18 år): 2.850 kr.
  • Dagskursist/teltligger: 3.950 kr.
  • Dagskursist/teltligger (barn under 18): 1.850 kr.

Rabatter:

  • Lærernes Indkøbscentral: 10 pct.
  • Forbrugerliv.dk: 10 pct.
  • Forbrugsforeningen af 1886: 10 pct.

Bemærk: Disse rabatter kan ikke kombineres med hinanden eller andre rabatter. Angiv medlemsnummer i feltet Bemærkninger ved tilmelding.

Bemærk:

  • Dette kursus er dyrere end de øvrige ugekurser pga. den megen sejlads i det sydfynske øhav.

Vilkår:

  • Der indbetales 1.000 kr. i depositum ved tilmeldelse
  • Resten indbetales senest 1 måned før kursusstart
  • Indbetaling inden 1. februar 2010: Rabat 10 pct.
  • Indbetaling inden 1. marts 2010: Rabat 7,5 pct.
  • Indbetaling inden 1. maj 2010: 5 pct.
  • Forlængelse af kursus med 1 uge: 2.000 kr.
  • Forlængelse med yderligere 1 uge: 1.500 kr.
  • Vi anbefaler afbestillingsforsikring. Kontakt
    Europæiske Rejseforsikring på tlf. 7010-6030
 
boks-bund.png

tilmeld-kursus-her.png