Sommertræf 2011
9. juli 2011
Sommertræf 2011 starter lørdag den 9. juli kl. 16 og varer til torsdag den 14. juli, kl. 13:00. Prisen for dette års sommertræf er kr. 1.000,00 for alle.
Tilmeldingsfristen i år er senest den 1. juli 2011. For at komme med skal du skal indbetale til Ryslinge på kontonummer: 4692 501500. Husk at skrive, at du er Ærø-elev + dit holdnummer. Hvis du ikke kan deltage på hele træffet, må du også meget gerne skrive, hvornår du kommer og tager af sted igen.
På sommertræf kan du: Melde dig på et af de mange spændende hold og flippe fuldstændig ud kreativt! Du skal også være med til at arrangere nogle gode fester. Du kan gå ture i de smukke omgivelser, stene ved bålpladsen og grille marshmellows over den sagte ild, få afspænding – ja, få 5 dage, hvor du bliver fodret med et sandt overflødighedshorn af oplevelser, indtryk og lækkerhed.
Dem, der tidligere har oplevet et træf, vil måske lægge mærke til, at der ikke står noget om rengørings- eller køkkentjanser. Det er fordi, der ikke er nogen (mere). What’s not to like! Og så er der jo også alle de famøse fester: Broget aften/åben scene, tema-fest, som i år er horror/gys/gru, og ikke mindst gallafesten.
Vi håber meget, du kan komme, da du er en vigtig del af fællesskabet, og vi har fået denne fantastiske mulighed for at flytte træffet fra Ærø til Ryslinges skønne omgivelser. Vi håber at skabe en ligeså god og lang tradition på Ryslinge, som den vi har haft på Ærø. Husk i øvrigt at træffet også er åbent for venner og familie, så tag endelig dem med :-)
Skriv til: elevbestyrelsen@yahoo.dk hvis du har nogle spørgsmål. Eller læs meget mere om sommertræf på Facebook i gruppen "Ærø Forever".