![]() Releaseparty for højskolens elever10. december 2009
Billedkunst for blinde, fynske panoramabilleder og en test af verdenslykkeligste folk Emne: Releaseparty, projektlinjen på Ryslinge Højskole efterår 2009 På Ryslinge Højskole arbejder elever og lærere lige nu på højtryk med at færdiggøre årets projekter. I august startede de første elever på skolens projektlinje. Ud over de traditionelle højskolefag er eleverne blevet undervist i projektledelse og i at gøre deres egne ideer til virkelighed – og det har de gjort. Opholdet har ikke handlet om at lære eleverne specielle færdigheder, men har derimod været helliget moderne almendannelse. I Ryslinge betyder det at tage udgangspunkt i de færdigheder, talenter og ideer, eleverne kommer til os med, og danne og omdanne disse til projekter – til virkelighed. Efter flere år med nedtur har Ryslinge Højskole i efteråret 2009 gennemført et lille, men fantastisk hold, som har levet og arbejdet på skolen i fire måneder. De er kommet til Midtfyn fra bl.a. Japan, Island og Letland og mange forskellige steder i Danmark for at lære noget om dem selv og resten af verden. På onsdag den 16. december slipper vi så eleverne løs. Projekterne er færdige og præsenteres ved et storslået arrangement i højskolens teatersal. Der er koncert, danmarksfilm, billedkunst for blinde, islandsk design, fotoudstilling og meget mere. Elevernes forudsætninger har været meget forskellige. Enkelte har overhovedet ingen uddannelse, mens andre er kommet med en universitetsuddannelse i bagagen. Efter 19 ugers hårdt slidt kan vi nu præsentere en række dygtige, fremadrettede og engagerede mennesker, som er klar til at gå ud og forandre verden på hvert deres niveau og på hver deres måde. Det er højskole og almendannelse anno 2009 – the Ryslinge Way. Den 16. december kl. 14 holder vi releaseparty i Ryslinge Højskoles teatersal. Der vil være mad, fotoudstilling, koncerter og meget mere. Ring til højskolens vagttelefon 2988-1020 døgnet rundt og hør nærmere om, hvordan opbygningen af præsentationen af de mange projekter skrider frem. Bemærk at pressebillederne er taget af en af skolens fotoelever, Christian Bo Michelsen, der den 16. december præsenterer en fotoudstilling med femten kæmpebilleder under titlen og temaet ”How do you feel?”
Med venlig hilsen
Asser Amdisen ![]() |






